Meet Rwanda

Vi er tre 24-årige fra 7. semester fysioterapi UCN. Vi skal sammen med 8 andre studerende være 5 uger i Rwandas hovedstad Kigali. Vi tre er blevet tilknyttet det store privathospital King Faisal, som vi har fået indtrykket af her i byen er det bedste hospital.

Lasse:
Jeg har ingen erfaring med store udenlandsrejser og slet ikke med Afrika, hvorfor jeg ser dette som en unik mulighed for at udfordre min personlige komfortzone. Jeg har som europæer og dansker nogle andre kulturelle værdier, normer og overbevisninger, som på mange måder ikke vil ligne de rwandiske. Dette møde mellem kulturer bliver en fantastisk oplevelse, og jeg forventer at det i allerhøjeste grad også en erfaring, som kan bruges i mit videre virke som fysioterapeut.

Anne:
Jeg ser frem til at se hvad jeg kan bidrage med til Rwanda og hvad Rwanda kan bidrage med til mig.
Min forståelse kulturmøder er bygget på forskellige erfaringer bl.a. af min flytning fra Holland til Danmark som barn, to ugers udveksling i Tyskland under min gymnasietid og en 5-ugers rundrejse i Indokina. Herudover forskellige småferier bl.a. i De forenede arabiske emirater og i mange forskellige dele af Europa. Jeg forventer kommer ud af min komfortzone i Afrika, og håber, at jeg lærer at navigere i denne kultur. Jeg har tidligere været i praktik på sygehus, og ser frem til at kunne bringe denne viden i spil.
Det bliver spændende at sætte min faglighed i spil i en ny kontekst her i Rwanda både på sygehuset, men også gennem andre projekter.

Elisabeth:
Jeg er 24 år gammel og kommer fra Norge. Jeg har boet i USA og Indonesien, men har aldrig været i Afrika tidligere og syntes derfor Rwanda og Afrika lød spændende. Selv arbejder jeg i fitnessbranchen, og møder mange forskellige individer som jeg træner og knytter nære relationer til. Mine mål og forventninger til de næste 5 uger er at lære noget om en anden kultur, samt at få erfaring og viden om hvordan de arbejder som fysioterapeuter og generelt i sundhedsvæsenet på det kontinent vi nu er ankommet til. 

Jeg glæder mig til de næste uger og håber i vil kigge med på vores blog. 

King Faisal
Vores viden om samarbejdspartner er primært dannet ud fra hjemmesider, men også af fortællinger fra vores underviser Betina og andre studerende, som tidligere har været der.
Hospitalet er et privathospital, som er det største og mest anerkendte i Rwanda. Det er multidisciplineret og specialiseret, og patienter fra andre lande søger også dertil.
Vi bør være opmærksomme på, at der ikke er en affladet ledelsesstruktur men derimod fokus på hierarki blandt ansatte – hvor vi skal kende vores plads som studerende. Vi har desuden hørt, at hygiejne ikke lever op til danske standarder, da fx rengøringspersonale ikke bliver skærmet for sygdomme. 

Lokalområdet 
Kigali er opdelt i flere bydele, og vi bor i bydelen Remera – her er der en blanding af forholdsvis store højhuse med kontorer, dyre huse og små mudderstier til huse med bliktage. Det er ikke overvældende for de lokale når de ser en hvid i dette område og her er en blanding af lokale småbutikker og restauranter/kaffebarer, som er europæisk inspireret. Det kan føles mærkeligt at bo i et stort hus med 8 soveværelser og 7 badeværelser med udsigt til et område med en mere primitiv bolig. Vi har ikke været inde at se, men udefra ligner det, at vand og el er en luksus. Vi kan se at de vasker tøj ved en slags brønd og tørrer det på græsset. 

Lige ned langs med vores gade, kan man komme forbi et lokalt galleri. Det ligger ikke ud til en stor vej, og det er ikke en stor bygning. Blikket bliver fanget af de dragende billeder og farver på huset, og indenfor findes flotte malerier. 

Transport
Der findes overordnet tre måder hvorpå man kan bevæge sig rundt i storbyen Kigali; taxa, moto og på gå-ben. Taxa er den sikreste men også dyreste måde at komme rundt på. Taxa er en del langsommere end moto, specielt i rush-hour, hvor en moto nemt kan suse på kryds og tværs mellem biler, lastbiler og busser. Sikkerheden ift. moto er ret varierende, det er lovpligtigt at bære hjelm på moto, men den hjælper ikke voldsomt meget, da spændet under hagen oftest er meget løst. Man skal være opmærksom på at øl nogle steder er billigere end vand, hvorfor øjenkontakt og en hurtig vurdering af moto-køren er vigtigt inden man sætter sig op. I kigali bruges der hverken landkort eller vejnavne, men i stedet landmarks. Vi bor tættest på RDB, og herfra er det nemt at få fat i en moto. De fleste steder kører der en del forbi, så man skal ikke vente mere end et minuts tid før man kan komme afsted. Prisen svarer cirka til 1-2 kr pr. km. Det er ind til videre vores foretrukne transportmåde. 

Indkøb
Simba er en restaurant og et supermarked som er meget populært for de i nærområdet, som har en del penge. Den befinder sig 2-3 minutter gåafstand fra huset. 

Det er også mange små lokale butikker der sælger mad og andre nødvendigheder vi kan tage med til huset, de ligger spredt rundt i området og er åbent hele døgnet. 

Restauranter
I vores lokalområde er der alt fra små, snuskede kioske til store, dyre restauranter. Indtil videre har vi holdt os til det kendte, men selvfølgelig bør vi opleve hvordan de lokale spiser. 

Ved Simba er der en restaurant, hvor man kan få alt fra bøf, pasta, pizza og burgere. Man kan også få de lokale gryderetter. Dog er det ikke altid den hurtigste måde at få maden på. Der kan hurtigt gå en lille time, hvis vi er mange, der skal have mad.  

Universitetet 
Universitetet vi er tilknyttet ligger i bydelen Kimirunko, som er 35 minutter gang fra vores hus. Kontrasten mellem dette universitet og danske universiteter er let at få øje på, små mørke og slidte lokaler, dårligt wifi, gammel teknologi og briksene bliver brugt som bord til de studerende. Trods den store forskel betyder det, at være studerende på et universitet høj status. Som en ung person med en færdig uddannelse øges ens muligheder for succes i livet markant. Den vertikal ledelses-struktur betyder at undervisnings metoden her i Rwanda er meget anderledes end i Danmark. Når læreren har en meget højere status betyder det at de studerende har svært ved at stille undrende og kritiske spørgsmål, som kan gøre at lærerne taber ansigt. Et godt fif er at medbringe toiletpapir, da dette ikke altid er på toiletterne.

Kimironko market: 
Er et stor marked hvor de lokale sælger alt af frugt, grøntsager, kød, levende høns, stof, tasker, sko og andre ting. Der sidder syersker, som kan sy lige det tøj man kunne tænke sig. Man får en del opmærksomhed som hvid på markedet, og ind til videre, har vi sandsynligvis fået en del overpriser. Vi må lære at blive lidt bedre til at prutte om prisen.