
Efter de første to uger i Rwanda, har vi haft mange nye tanker og syn på kulturen og vores omgivelser. Ud fra de 5 effectuation principper, har vi prøvet at strukturere nogle af disse tanker med henblik på vores samarbejdspartner og livet omkring os i øvrigt.
Effectuation betyder at sætte noget i spil, og principperne bliver beskrevet af Sarasvathy som følgende:
- Bird in the hand: Start med hvem du er, hvad du ved og hvem du kender (midler).
Givet disse midler hvad kan du så gøre? - Affordable loss: Invester ud fra, hvad du har råd til at miste.
- Crazy Quilt: Fokuser på hvem du kender, der kan hjælpe dig?
- Lemonade Principle: Se muligheder og få det bedste ud af situationen (udnytte kaos, fejl, etc.).
- Verdenssyn: ”Pilot in the plane”: Du skaber fremtiden, mens du handler og går vejen, hvor det er vejen, der er målet. Skab muligheder der har afsæt i, hvem du er – og hvad du kan og vil – og du vil kunne handle på dem.
Kilde: https://www.stecherinsti.com/baggrund/entreprenoerskab

The bird in the hand principple
Hos samarbejdspartner:
På King Fasial Hospital følger fysioterapeuterne faste protokoller og procedurer for en bestemt henvisningsdiagnose. De har en plan for hvad de skal gøre med den enkelte borger, og er selv klar over, hvad de har af erfaring og uddannelse for at lave den rette fysioterapeutiske behandling – fysioterapeuterne som individer og som enhed. Eric (over-fysioterapeut på King Fasial) synes at være den fysioterapeut, der holder sig mest opdateret på ny viden – vi forventer at han formidler det til de andre fysioterapeuter på sygehuset. De uddelegerer opgaver til hinanden, og følger op hver sin patient.
Os som studerende er usikre på hvad vi må vise af evner og hvad vi må sige, for ikke at træde på det hieraki, som hersker på sygehuset. Vi føler derfor, at vi ved vores samarbejdspartner ikke har The bird in the hand.
En måde at udvikle egenskaber inden for professionen er gennem kurser og efteruddannelse, hvilket flere af fysioterapeuterne på King Faisal har. Anne har fulgt Janine, som har efteruddannelse inden for pædiatri og medicinske patienter, hvilket gør at, hun er den eneste fysioterapeut som kan arbejde indenfor disse områder.
Livet omkring os:
Generelt oplever vi, at vi grundet den uvante setting i Rwanda, ikke har The bird in the hand. Vi tvivler omkring hvordan vi udnytter vores evner bedst muligt, og hvordan vi kommer fra A til B med de projekter vi vil sætte i gang. Vi skal lære at navigere i den kultur, kommunikation, forståelse og tradition der findes i denne kontekst. Dog mærker vi en udvikling i forhold til dette siden vi kom hertil for snart 2 uger siden bl.a. fordi vi har fået flere erfaringer og et større netværk.

The affordable loss
Hos samarbejdspartner:
På king Faisal og i Rwanda generelt er der en vertikal form for ledelse, hvilket vil sige at der er et klart hierarki på baggrund af bl.a. alder, job, uddannelse, indkomst, familie og status. Vi som fysioterapeutstuderende i samarbejde med Eric, kan stille os i en situation, hvor det er svært at stille kritiske spørgsmål. Vi skal derfor vælge vores ord med omhu og vurdere om det kan betale sig at stille ham spørgsmål, som han ikke nødvendigvis kan svare på eller virker til at vi sætter spørgsmålstegn ved hans evner. Vi vil nødig risikere at han ser sig sur på os.
Eric fortæller, at de på King Faisal har en vision, som går på at alle fysiotarapeuter og anden sundhedspersonel skal have hver deres tablet, for at de hurtigere og mere effektivt kan lave E-journaler i stedet for deres nuværende system, som baseres på papir. Dette vil dog være en ekstrem stor investering for hospitalet, hvorfor det er noget, som vil tage længere tid at indføre. Dog fortæller Eric, at det er en god investering i fremtiden, og at han er sikker på, at det vil ske.
Livet omkring os:
En investering handler om at tage noget og gøre det til mere. Det er et princip, som vi i stor stil bliver mødt med på ungdomscentret, hvor breakdancerene holder til. Da vi kom som fremmede første gang hos dem, blev vi med det samme inkluderet i deres fællesskab, og de ønskede at lære os alle deres moves, freezes og andre tricks. Ved deres investering i os, blev vi inspireret til at dele vores skilles. På den måde blev vi alle bedre til noget igennem dette møde af skill-sharing
I forhold til at deltage på dette valgfag har vi valgt at investere i bl.a. flybilletter, hus, kost, tid væk fra vore kære og viden, som vi kunne have fået igennem de andre valgfag. Til gengæld får vi muligheden for at udvikle og øge vores faglige-, sociale-, kulturelle- og personlige kompetencer gennem alle de oplevelser som Rwanda byder på.
I mødet med lokalbefolkningen og med en investering af tid, tanker og følelser skabes der kammeratskaber, som giver mulighed for nye investeringer. Gennem mødet med Kubasha Crew har vi mødt Nazus, som ud over at være breakdancer laver rap-musik., Han har svært ved at komme ud med denne musik, da han ikke ejer en computer. Tilfældigvis kommer Rikke (Lasses kone) til Rwanda d. 19. September, hvor hun har mulighed for at tage gamle computere og mobiler med fra venner og familie. For Nazus vil denne investering af vores tid og gamle computer betyde, at Nazus’ fremtid som musiker vil se lysere ud.

The crazy quilt principle
Hos samarbejdspartner:
King Fasial viser, at de har mange dygtige læge, sygeplejerske, fysioterapeuter, diætister mm. Det virker til at de har et godt tværfaglig samarbejde. Vi har oplevet, at der afholdes tværfaglige møder omkring enkelte patienter, for at få det bedst mulige resultat. Vi ved dog ikke om de arbejder tværprofessionelt (deling af viden færdigheder og kompetencer), eller om de holder sig inden for deres egen profession.
Livet omkring os:
I Rwanda bruges sociale medier meget aktivt til at udvikle den enkelte persons netværk. Ved første møde med en af de lokale er der stor sandsynlighed for, at de spørger efter Instagram, Facebook, telefonnummer og Whatsapp, hvilket for os som danskere kan virke påtrængende og intimiderende.

The lemonade principle
Hos samarbejdspartner:
King Faisal ligner på mange måder det danske sundhedsvæsen, men på grund af kulturen i Rwanda, er systemet lidt mere ineffektivt og med mere ventetid – både for os, fysioterapeuterne og patienterne. Vi får det bedste ud af ventetiden, ved at bruge den på at diskutere vores observationer og tanker.
Selvom det er et stort og anerkendt sygehus, har de selvfølgelig ikke
uanede mængde penge. I deres træningssal ses et godt eksempel på “at få det bedste ud af det man har”. Til træning af finmotorik i hænderne bruges der ikke det nyeste og fineste udstyr, men i stedet har de en tavle, hvor der hænger alt fra en telefon, en stikkontakt, snørebånd til en vandhane. Dette er meget funktionel træning og en billig måde at skabe mulighed for rehabilitering af hænder. Det er så funktionelt, at det har givet os inspiration til at tage med til Danmark.
Livet omkring os:
Generelt kan man i Rwanda blive meget inspireret af, hvordan de får det bedste ud af situationen. Vi har mødt nogle fantastiske fyre med funktionsnedsættelse i form bl.a. et mistet ben eller manglende hørelse, og sammen har de ved hjælp af nogle tovholdere samlet et breakdance-team. Kubasha crew er enormt inspirerende, og gennem deres støtte til hinanden og indre drive, træner de så meget, at deres funktionsniveau bliver markant bedre. De får uden tvivl det bedste ud af den situation de er i.
En af danserne, Vedaste, bor alene i sit hus. Han har ikke kontakt til sin familie, da de ikke kunne tage sig af ham, da han blev syg. som følge af at bo alene er han blevet en fabelagtig kok – han er blevet god til noget fordi han mangler noget andet. Dette kan perspektiveres til at vi her i Rwanda er blevet bedre til at være åbne over for nye mennesker og venner, da vi “mangler” vores vante netværk i vores hjemland.

The pilot on the plane:
Hos samarbejdspartner:
Selvom vi godt kunne tænke os at påvirke og udfordre det hierakiske system, som vi kan fornemme hersker på sygehuset blandt de ansatte, er dette sandsynligvis ikke noget vi kan kontrollere. I stedet kan vi prøve at være imødekommende og høflige, så vi bliver set på som så anerkendte studerende som muligt. Vi kan kontrollere den måde vi kommunikerer og er varsomme med vores ord, så vi gennem en velvalgt samtale alligevel kan prøve at blive respekteret i vores viden og kompetencer.
Livet omkring os:
Vi studerende kan ikke kontrollere hele Rwanda eller Afrika og redde dem for fattigdom, selvom man kunne ønske dette. I stedet kan vi gøre noget for de mennesker vi møder og give dem nogle gode oplevelser. Ud fra ordsproget “give a man a fish and you feed him for a day teach a man to fish and you feed him for a lifetime” kan vi lade os inspirere til ikke bare at give penge til dem her og nu, men i stedet gennem reflekterende spørgsmål hjælpe dem med et nyt syn på muligheder i livet..

The danger of a single story
Link: https://www.youtube.com/watch?v=D9Ihs241zeg
“The danger of a single story” viser en kvinde, (Chimamanda Ngozi Adichie) der fortæller om, hvordan man nogle gange tror på en vinkel af en befolkningsgruppe som en sandhed. Budskabet er at lære at høre flere sider og historier for at danne sig et indtryk og en forståelse.
Dette kan både bruges til det kulturmøde her i Rwanda, men også i fysioterapi i Danmark. Hvis man møder en person der har kommunikationsvanskeligheder, kan det synes, at personen har kognitive vanskeligheder. I fysioterapi kan man tænke, at man skal kommunikere med denne person på en anden måde fx ved at bruge et andet stemmeleje eller ved brug af armene. Vi forventer næsten at den mentale alder er yngre end den egentlig er. Det vi ikke ved, er om patienten har en høj uddannelse, er kognitivt velfungerende men at den den ekspressive kommunikation af en grund kan være udfordret. Man kan altså komme til at lave forkerte antagelser. Dette må Anne indrømme, at hun er kommet til, hvor det efterfølgende viste sig, at han var i gang med en kandidatuddannelse.
På King Faisal er der klare protokoller til enhver diagnose. Der er altså en “historie”, som fortæller hvordan et sygdomsforløb burde være. Denne meget firkantede måde at tænke på, kan kan føre til, at der behandles i blinde uden at tage hensyn til eventuelle psykologiske, sociale eller økonomiske tilstande. I dansk praksis findes der retningslinjer, hvilket giver os mulighed for egne tanker, sparring med kollegaer og ræsonnering, hvor igennem den bedste behandling findes til den enkelte patient.
